FABRIKATER – fra udvalgte producenter

De stærkeste brands

Hos PUMPEGRUPPEN har vi altid udvalgt vores leverandører med stor omhu. Vi har således en lang række krav til produktkvalitet, sortimentets sammensætning, leveringssikkerhed, teknisk support o.m.a., som skal indfries, før vi indleder et samarbejde med en ny producent.

PUMPEGRUPPEN repræsenterer således en række af verdens stærkeste brands fra anerkendte pumpeproducenter som Grundfos, Wilden, FTI og Speck m.fl. Hvert brand har sine særlige kvaliteter og tilsammen udgør de en helhed, der sætter os i stand til at dække næsten et hvert behov, og dermed tilbyde dig attraktive totalløsninger.

Målrettet samarbejde og udvikling

Vi har med de fleste producenter haft et årelangt og meget tæt samarbejde. Den fælles målsætning er at tilbyde det ypperste inden for pumpeteknologi til vores kunder. Derfor er vi i en konstant lærings- og udviklingsproces for at kunne tilbyde stadig bedre og mere proces-målrettede produkter, der kan tilføre maksimal værdi til din produktion.

Samme pumpe – eller vil du prøve noget nyt

Såfremt du har en særlig præference for ét bestemt brand, finder du det nemt her på siden. Men du kan også benytte vores søgemaskine for at se alternative løsninger. Der sker løbende opdateringer i de forskellige producenters porteføljer, hvorfor en søgning i databasen måske kan inspirere dig til at prøve et helt nyt produkt fra en anden producent, som måske kan løse din opgave endnu mere effektivt.

Tag os med på råd

Under alle omstændigheder synes vi, du skal tage os med på råd. Vi har naturligvis et fuldstændigt dækkende kendskab til alle producenternes produkter og vil således kunne rådgive dig om præcis den løsning, der bedst vil indfri dine krav til pris og kvalitet.

– og få sikkerhed for, at du vælger den rigtige løsning.